skip to Main Content
2

Tilmeldingen til DM i madkundskab 2018 er åben

Vil I med til DM i madkundskab 2018? Så er det med at ansøge nu. Tilmeldingen er nemlig åbnet.

Fermentering, syltning, tørring og meget mere. Det er nogle af de ting, som madkundskabselever rundt om i landet eksperimenterer med i øjeblikket. I år er temaet for Madkamp nemlig ’Konserver din Køkkenhave’. Og man kan nu ansøge om at få sit madkundskabshold med til den store DM-fest i Odense.

”Efter vores deltagelse i DM, har eleverne fået et helt andet socialt sammenhold i klassen. De bakker hinanden op hele tiden, fordi de har deltaget som et hold i konkurrencen”, siger madkundskabslærer, Nathalia Bryld Hansen, der tidligere har deltaget i DM sammen med sit madkundskabshold.

Vil du lære mere om konservering, så har Madkamp igen i år lavet et undervisningsmateriale, som ligger frit tilgængeligt på vores hjemmeside. Alle kan arbejde med materialet, men de ti hold, der har haft den mest innovative proces inden for emnet, tørner sammen til et brag af en fest på Kold College i Odense d. 20. marts 2018 til DM i madkundskab.

Vil du have dit hold med til DM i madkundskab 2018? Så er tilmeldingen nu åben! Gå ind på www.madkamp.nu/DM-i-madkundskab og se, hvordan du ansøger.