skip to Main Content
IMG 1360

Ny Ph.d: Madkamp lærer eleverne at tænke selv

I projektet Madkamp lærer eleverne at smage og arbejde selvstændigt. Det er unikt i forhold til faget madkundskab i grundskolen, viser en ny Ph.d.

Sidste år fordybede eleverne sig i bønner og bælgfrugter. I år skal de lære at konservere frugt og grønt på alle tænkelige måder. Det hele kulminerer med egne menuer og et Danmarksmesterskab, hvor de 10 bedste klasser dyster om dommernes gunst. Det er essensen i Madkamp, der kører på 6. år som et tilbud til den almindelige madkundskab på folkeskolerne.

Og det er netop Madkamp, som Jacob Højgaard Christensen i en ny Ph.d. fra Aarhus Universitet har fulgt tæt. For Madkamp forsøger netop at bruge de pædagogiske tricks, man ved virker, når børn skal lære bedst muligt.

– Vi ved fra tidligere forskning, at hvis elever arbejder innovativt, kreativt og undersøgende, så øges læringsudbyttet. Det er præcis det, der sker i Madkamp, som i særlig høj grad byder ind med elevdeltagelse. Det virker altså, dokumenterer min forskning.

Men gør faget madkundskab ikke altid det?
– Nej, det gør det interessant nok ikke. I klassisk madkundskab får eleverne udleveret en opskrift. Det er selvfølgelig deltagende at lave maden, men ikke medbestemmende. Derfor opfatter de faget som trivielt, viser mine studier. Men i Madkamp finder de selv opskrifter og eksperimenterer ud fra dem. Det fastholder deres engagement.

Så du vil anbefale, at madkundskab smider opskrifterne væk?
– Nej, ikke i begyndelsen i hvert fald. Man skal først opbygge kompetencen i at se en ret for sig for. Dernæst kan man se ud over opskriften og indtænke sin egen smag. Men mange gange kommer de ikke hertil i madkundskab. Hvis du ikke kan lide ingefær, så kommer der alligevel en ret ud af det, hvis jeg dropper den. Den rejse er sindssyg vigtig – og den giver Madkamp.

Konkurrence virker, men…
Et af det centrale og omstridte elementer i Madkamp er Danmarksmesterskabet – altså brug af konkurrence. Virker det motiverende eller ej på eleverne?
– Det har en positiv virkning. Men i Madkamp er den ikke lige så markant som fx innovation, elevdeltagelse og det at lære at smage. Konkurrencen motiverer de i forvejen stærke elever og lærere og kan ’hive’ den næste gruppe med. Men de fagligt svageste bliver sorteret fra allerede i begyndelsen. Det er projektets svaghed, siger han, men pointerer:

– Jeg bliver dog nødt til at sige, at konkurrence er kommet for at blive i skolen. Det er alle vegne. I skolegården, i timerne – også i de timer, der ikke er eksamensfag. Læreren kan nedtone konkurrencen, men ikke fjerne den, siger Jacob Højgaard Christensen.

Madkamp er støttet af Nordea-fonden og udviklet af Madkulturen i samarbejde med professionshøjskolerne UCC, UCL, UCN, UCSYD, VIA UC og PH Absalon.

Læs Jacob Højgaard Christensens Ph.d-afhandling ‘Et videnskabeligt didaktisk perspektiv på madkundskab med projekt Madkamp som genstandsfelt’